

November 2024 flyttede vi sammen med vores to dejlige labradors, Billie og Louis, ind på den fineste gård, opført i 1910 her i det smukke, sydfynske landskab.
April 2025 åbnede vi for gæster på Digebjerggaard Bed & Breakfast.
Beliggende i Vester Skerninge, Danmark, danner gården nu rammen om en hyggelig, varm og afslappende indkvartering.
Velkommen til!
Gitte & Martin
Det grønne værelse med udsigt mod haven har en blanding af moderne og gammelt interiør samt smukke trægulve, der tilfører en hyggelig atmosfære.
Værelset ligger på første sal i stuehuset.
Pris: 800 kr.
2 gæster
12 kvm
Det blå værelse med udsigt mod gårdspladsen har en blanding af moderne og gammelt interiør samt smukke trægulve, der tilfører en hyggelig atmosfære.
Værelset ligger på første sal i stuehuset.
Pris: 800 kr.
2 gæster
12 kvm
Det sandfarvede værelse med udsigt mod markerne har en blanding af moderne og gammelt interiør samt smukke trægulve, der tilfører en hyggelig atmosfære.
Her er også walk-in closet og sovesofa med mulighed for ekstra opredning (tilkøb).
Værelset ligger på første sal i stuehuset.
Pris: 950 kr.
2 gæster
22 kvm
Drømmer du om kvalitetstid med dit garn, afslapning, god mad, hygge, måske en frisk gåtur og et morgenhavdyp, er du kommet til det helt rette sted


Her på Sydfyn er der mange skønne julemarkeder i November/December. Book et juleophold hos os og brug Digebjerggaard som jeres base, når der skal overnattes og slappes af mellem alle juleindkøbene.
Spisesteder
Local Dining - bord skal reserveres på forhånd
I både Svendborg og Fåborg er der mange muligheder for et godt måltid - og en god is!
Gårdbutikker og andre gode steder at besøge
Ankomst
Gå ind gennem hoveddøren, så er du ved receptionen og trappen op til førstesalen. Er vi der ikke, så ring til Gitte på 2288 5762.
Indtjekning i tidsrummet kl. 15.00 - 18.00 og udtjekning inden kl. 11.00.
Parkering
Parker på gårdspladsen ved p-skiltene.
Cykelparkering
Tilbydes i staldbygningen. Her er der også et lille cykelværksted, som du frit kan bruge.
Terrassen
Findes ved havestuen, her er havemøbler, den fineste udsigt over markerne og de smukkeste solnedgange.
Morgenmad
Serveres i havestuen i tidsrummet kl. 8.00-10.00. Skal du/I tidligt afsted, finder vi ud det. Bestilles senest ved indtjekning.
Morgenmad er tilkøb og koster 115 kr. pr. person.
Aftensmad
Det vil ind i mellem være muligt at tilkøbe aftensmad. Aftensmad skal bestilles på forhånd, så spørg ved bestilling af ophold.
Tillidsbar
Her er mulighed for at købe vin, øl og vand. Sig til hvis du er på Team G&T, så sætter vi frem, så du selv kan blande din drink. Vin, øl, vand og drinks er tilkøb. Ingen medbragte drikkevarer, køb meget hellere fra vores lille fine sortiment.
Fælles badeværelse
Badeværelset ligger på førstesalen. Her findes toilet, bruseniche, føntørrer, håndklæder samt shampo, balsam, body wash, håndsæbe og håndlotion fra Meraki.
Børn
Børn er velkomne fra 8+ år. I værelse 3 er det muligt at få en ekstra opredning (tilkøb).
Handikapvenligt
Er Digebjerggaard desværre ikke, da alle værelser ligger på førstesalen.
Kæledyr
Da vores glade labradors Billie og Louis bor her, kan vi desværre ikke tilbyde ophold til kæledyr. Billie og Louis kommer ikke på førstesalen, men kan træffes rundt omkring på gården. De må ikke fodres, men meget gerne klappes på og tales med.
Digebjerggaard er røgfri
Vi hjælper dig gerne! Kontakt os for booking, eventuelle forespørgsler eller assistance.
Opret forbindelse til os på sociale medier